ASMUSGÅRDSVEJ, LYSTRUP

Bebyggelsen omfatter 4 stk. punkthuse i 3 etager, der principielt er ens, men har en lille planmæssig variation. Således er 3 af husene opdelt med 3 lejligheder pr. etage og ialt 9 lejligheder pr. hus, hvorimod det sidste er opdelt i 4 lejligheder pr. etage og med ialt 12 lejligheder pr. hus.

Husene er disponeret så der er en central fælles indgangs- og fordelingszone med trappe og elevator til alle boligerne. Således sikres niveaufri og uhindret adgang til alle bebyggelsens boliger samtidigt med at der opstår en lys og attraktiv fælleszone, hvor uformelle møder mellem beboerne kan være med til, at bringe folk tættere sammen.Inde i boligerne finder man, uanset boligens størrelse, store veldisponerede køkken-alrum, der står i åben forbindelse til stue/opholdsarealer.

Herfra har alle boliger adgang til funktionelle altaner, der tjener som en forlængelse af boligens areal direkte ud i naturen og de skiftende årstider. Altanerne vil også bidrage til at synliggøre livet i bebyggelsen, hvilket kan være med til at øge tryghedsfølelsen for beboerne og brugerne af skoven.​

Projekt​

39 almene boliger

Areal

3.960 m²

Beliggenhed

Asmusgårdsvej, Lystrup

Klient

Århus Omegn

Energiklasse

2015

Ydelser

Arkitekt

Periode

2016

Status

Skitseprojekt

Byggesum

-

Totalentreprenør

-