Projektet blander almindelige ungdomsboliger med familieboliger til Ph.d.-studerende og postdocs og sætter højest mulige standarder for energi- og miljømæssig bæredygtighed.
Byggeriet er præcertificeret til DGNB guld samtidig med, at der indarbejdes innovative løsninger, der bygger på genanvendelighed og alternativ energiproduktion.
Studiehuset skabes af 4 boligklynger, der danner en sammenhængende tofløjet bebyggelse langs grundens nord- og østside. Bebyggelsen indpasser sig både i det nuværende og fremtidige byrum – dvs. højere mod Helsingforsgade og lavere mod det store gårdrum. De 4 boligklynger kan aflæses tydeligt i forskydninger i højde og facade, der skaber et varieret og rigt udtryk med udgangspunkt en den menneskelige skala. Et udtryk, der understreger beboerens lokale tilhørsforhold i det store fællesskab, samt ligeledes nemt kan identificere deres eget samt samhørigheden med de øvriges bygningsafsnit.
Arkitektonisk og kompositorisk omsluttes det store studiehus af en tung teglspåns beklædt facade. Inde i gårdrummet skifter facaderne til lys beton suppleret med espalier i træ – der derved fint understøtter det organiske grønne gårdrum.
Dele af den tunge facade mod Helsingforsgade tiltes en anelse, og derved markeres diskret skellet mellem ungdomsboligerne og boligerne til Ph.d.-studerende og postdocs.
Projektet er lavet i samarbejde med Adept, Opland landskabsarkitekter, Niras og Dansk Boligbyg og forventes at stå færdigt i sommeren 2020.